Asien tager kampen op mod abort af piger

”Stop for kønsdiskrimination, stop for kønsselektion”. Det er titlen på en kampagne mod abort af pigefostre, som i weekenden blev lanceret i Vietnams hovedstad, Hanoi.

Vietnamesiske familier foretrækker drengebørn frem for piger, og flere og flere familier benytter sig af fosterdiagnostik til at identificere fostrets køn og vælger derefter en abort, hvis barnet er en pige.

Hvor der i 2000 blev født 106 drengebørn mod 100 piger, er tallet for drengebørn nu oppe på 112 for hver 100. fødte pige.

Hvis udviklingen fortsætter, vil mellem 2,3 og 4,2 millioner vietnamesiske mænd ikke kunne gifte sig i 2050, vurderer Vietnams befolknings- og familieplanlægningsstyrelse, som står bag kampagnen sammen med FN”s befolkningsfond, UNFPA, i landet.

Les meira HAR

Onnur tíðindi