AngribollinKerstin Hoffman, lækni og landsskrivari hjá Retten til liv, DK.

(Fyrilestur hildin á ársfundi hjá Pro Vita 13-10-2001)


Fortrydelsespillen er en meget kraftig hormonpille af typen mini-piller. Der skal tages to piller, med 12 timers mellemrum, og hormonindholdet i hver pille svarer til indholdet i 25 stk. minipiller. Pillerne påvirker livmoderens slimhinden således, at et muligt befrugtet æg - et nyt liv - forhindres i at sætte sig fast, vokse og udvikle sig. Dvs. er man blevet gravid, får man en meget tidlig abort. Det ufødte barn står svagt i det danske samfund. Det ringeagtes med love, der tillader, at man slår det ihjel, hvis det er for stor en belastning, eller man bare ikke vil have det. Det underlægges kvalitetstests, der skal sikre, at forældre og samfund slipper for handicappede børn. Det beskyttes kun halvhjertet, selv når det er blevet så stort, at det ville kunne overleve, hvis det blev født ved en for tidlig fødsel.

Det ufødte liv har ingen absolut værdi. Dets eksistens er gjort afhængig af omstændigheder. Har det nu en ordentlig far, forstyrrer det sin mors uddannelse eller karriere, eller vækker det bare ikke de rigtige følelser? Det er gjort til syndebuk. Tillægges uden videre skylden for, at kvinden står svagere end manden og derfor ikke kan opnå fuld ligestilling. 

Den groteske sandhed er, at livmoderen er det farligste sted, et dansk barn kan opholde sig, og den statistik ser ikke ud til at blive rettet lige med det samme. En ny pille er nemlig blevet hverdag: Fortrydelsespillen. Nu er det lille, nye liv blevet noget, man kan tage en pille for. En pille, man nu kan købe på apoteket sammen med hovedpinetabletterne, hvis man er bange for at den nat, der gav tømmermænd også resulterede i en graviditet.


En pille, der tager liv 
Fortrydelsespillen er en meget kraftig hormonpille af typen mini-piller. Der skal tages to piller, med 12 timers mellemrum, og hormonindholdet i hver pille svarer til indholdet i 25 stk. minipiller. Pillerne påvirker livmoderens slimhinden således, at et muligt befrugtet æg - et nyt liv - forhindres i at sætte sig fast, vokse og udvikle sig. Dvs. er man blevet gravid, får man en meget tidlig abort. 

På trods af dette præsenteres pillen som prævention, og det gentages igen og igen, at pillen ikke har noget med abort at gøre. Producentens patientvejledning til den nye fortrydelsespille, NorLevo, starter med ordene: NorLevo er en ny nødprævention. Og derefter: Måden hvorpå NorLevo virker er ikke fuldstændig kendt. Men man mener, at NorLevo forhindrer, at ægget befrugtes, ved at hæmme ægløsningen. Desuden kan NorLevo også forhindre, at ægget sætter sig fast i livmoderen. Derfor forebygger NorLevo graviditet. Det er derfor ingen abortpille! Apotekerforeningen og foreningen Sex og Samfund argumenterer i en fælles pjece på samme måde: Nødprævention er en behandling, der bruges til at forhindre graviditet efter et ubeskyttet samleje. Behandlingen forårsager ikke abort, men forhindrer ægget i at sætte sig fast i livmoderen. 

Prævention, graviditet og abort er hermed blevet nøgleord man manipulerer med et forsøg på at gøre fortrydelsespillen etisk acceptabel. Ved at definere graviditet, som noget, der først opstår, når ægget har sat sig fast i livmoderen, kan man samtidig kalde indgreb før dette tidspunkt for prævention, og indgreb efter dette tidspunkt abort. På den måde undgår man etisk problematisering. 

Problemet er bare, at denne definition af graviditet er kunstig og i klar modstrid med den folkelige definition, nemlig at graviditeten starter ved barnets undfangelse. Det er jo netop den kendsgerning, at det nye liv er blevet til, der giver denne pille en etisk dimension.

Producenter, forhandlere og tilhængere manipulerer med de kvinder, de gerne vil have til at købe og bruge pillen. 


Pillens historie 
Fortrydelsespillen er som ide lige så gammel som p-pillen. Da man opdagede, at en ekstra tilførsel af kvindelige kønshormoner forstyrrede den balance, der gjorde kvinden frugtbar, fandt man snart ud af, at dette også var tilfældet, selvom befrugtningen havde fundet sted. I 60'erne eksperimenterede man med store doser østrogen, men de gav for mange bivirkninger til, at metoden blev brugbar. 

I begyndelsen af 70'erne begyndte man at lave kombinationspræparater. Det var p-piller med begge de kvindelige kønshormoner, østrogen og gestagen. Med kombinationspræparaterne blev fortrydelsespillen pludselig en praktisk mulighed.

Det var den canadiske gynækolog Yuzpe, der udviklede den metode, der indtil for nylig var den mest anvendte. Metoden blev derfor kaldt Yuzpes-regime. Man brugte ganske enkelt 4 almindelige p-piller af denne kombinationstype. Enten kunne lægen klippe 4 piller ud af en almindelig p-pille pakke, eller kvinden kunne få ordineret en hel pakke p-piller, hvori der så var til nogle gange.

Denne metode har været anvendt i det stille siden midten af 70'erene. Man skønner, at ca. 3000 kvinder hvert år har fået en sådan "pillekur” af egen læge. Lægen behøvede ikke en særlig tilladelse til at benytte p-pillerne på denne måde. Viden om metoden har gået fra mund til mund, og lægen har måske foreslået pillerne til en kvinde, der har ringet efter et råd. Man har i mange år brugt en øjeblikkelig opsætning af en spiral til samme formål, så den tankegang, at livet kunne afbrydes umiddelbart efter undfangelsen, er meget gammel.

I 1987 lavede medicinalfirmaet SCHERING på opfordring en særlig pakning med 4 tabletter i, og man kaldte produktet Tetragynon. Schering sælger i forvejen den type p-piller, der blev brugt i Yuzpes-regime, så det var kun et spørgsmål om indpakning. Den danske sundhedsstyrelse pressede imidlertid firmaet for at få dem til at søge om tilladelse til at gøre pillen receptfri. Men det ville Schering ikke - man mente ikke, at det var forsvarligt, på grund af pillernes høje østrogenindhold og de bivirkninger, det gav. Derfor trak man produktet tilbage(Politiken 28. juni 1995). Det havde nu heller ikke givet det store salg - fortrydelsespillen var ikke rigtig slået bredt igennem. 

I 1995 lancerede firmaet dog pillen igen - stadig på recept - og denne gang med megen medieomtale. Det var i mellemtiden blevet mere almindeligt at tale om, at aborttallet var for højt, og den debat blev fortrydelsespillen hurtigt en del af. København Sund By, et projekt under Københavns kommune, lavede en stort anlagt annoncekampagne, der reklamerede for brug af fortrydelsespillen. Kampagnen var meget udfordrende og provokerende. Teksten i reklamen lød: "Måske er jeg gravid, men jeg skal hverken have barn eller abort”. Foreningen Forældre og Fødsel anmeldte kampagnen til Sundhedsstyrelsen. Man fandt reklamen dybt uetisk: "Det er ikke en måde at formidle et sådant budskab på. Det er foruroligende og useriøst, at det offentlige sælger en abortmetode til unge kvinder, som om det er slik, man kan spise”(Politiken 22.6. 95). Man må dog krediterer kampagnen for ikke at lægge skjul på, at fortrydelsespillen bruges, når kvinden er blevet gravid! Kampagnen blev anmeldt på, at den reklamerede for receptpligtig medicin - for det er ikke tilladt i Danmark.

Sundhedsstyrelsen havde dog to kasketter på i den sag, idet de selv havde været med til at godkende annoncen. Kampagnen fik derfor lov til at fortsætte. Forbudet gjaldt ikke i dette tilfælde. Men medieomtalen fik salget til at stige, og massive oplysningskampagner til skoler og ungdomsgrupper gjorde, at fortrydelsespillen blev almindelig kendt. 

Men ønsket om en fortrydelsespille uden recept var fortsat meget varmt for de danske sundhedsmyndigheder. Derfor blev det modtaget med begejstring, da undersøgelser for et par år siden viste, at en ny type piller, med samme effekt som fortrydelsespillen efter Yuzpes-regime, gav færre géner ved indtagelsen. Den nye type indeholder kun det ene af de to kvindelige hormoner - gestagenet - men til gengæld i en større dosis. Også denne fortrydelsespille kunne lægen selv udskrive i de såkaldte mini-piller, men det var både dyrt og besværligt, når man skulle tage så mange piller (50 stk ialt).

Medicinalfirmaer begyndte hurtigt at producere pillen i en mere brugervenlig udgave og at søge om tilladelse til at sælge pillen i håndkøb i de lande, hvor man havde vist interesse for pillen. I løbet af år 2000 blev den nye type fortrydelsespille derfor godkendt til håndkøbssalg i England, Frankrig, Sverige og Norge. Og maj 2001 blev dette præparat også godkendt af lægemiddelstyrelsen til salg i håndkøb i Danmark. 

Firmaet Nycomed, der stod klar til at markedsføre pillen i DK, fik lov til at sende pillen ud på landets apoteker en måned senere. Håndkøbspillen hedder NorLevo.

Men vi har nok ikke set den sidste fortrydelsespille endnu. En væsentlig ulempe ved den nuværende fortrydelsespille er nemlig - set fra tilhængeres synsvinkel - at den skal tages senest tre døgn efter det ubeskyttede samleje for at have effekt. Derfor har man eksperimenteret med det aktive stof i abortpillen (mifepriston, som bruges ved den medicinske abort), og man har fundet ud af, at det standser graviditeten effektivt, også selv om det tages senere end de 3 dage efter et ubeskyttet samleje. Mifepriston er et antigraviditetshormon (et antiprogesteron), der nedbryder fosterets næringstilførsel - både før og efter, det har vokset sig ind i livmoderen.

Måske bliver dette den foretrukne fortrydelsespille i en ikke så fjern fremtid. Vi vil måske opleve den totalt privatiserede abort, hvor man tager en pille, der passer i doseringen til graviditetens længde og klarer problemet hjemme. Graviditeten vil være under total kontrol, men af hvem?


Fakta om pillen 

Fortrydlesespillen er målrettet til den, der ikke vil have barn, men alligevel har haft et ubeskyttet samleje, eller har brugt prævention, der svigtede. Vil en pige have en fortrydelsespille køber hun den på apoteket. Der vil være to tabletter i pakken. Den ene skal hun tage med det samme og den anden 12 timer senere.


Virkningsmekanisme 
Der er stor usikkerhed om den nøjagtige virkningsmekanisme, men den kan formodentlig deles op i tre: 

1. Hormonerne påvirker ægløsningen. Det kan naturligvis kun ske, hvis ægløsningen ikke allerede har fundet sted. Der sker en af to ting: Enten hæmmes ægløsningen og en befrugtningen forhindres eller også fremprovokeres ægløsningen med en utilsigtet befrugtning som følge. 

2. Hormonernes påvirkning af livmoderslimhinden. Normalt ændrer livmorslimhinden udseende i løbet af menstruationscyklus. Umidddelbart efter en menstruation er slimhinden glat og tynd, men efter ægløsningen vokser den sig tyk og blød - bliver foldet og ujævn, klar til at tage imod det befrugtede æg. Fortrydelsespillens hormondosis får slimhindens vægge til at blive glatte og uden folder i utide - et befrugtet æg vil ikke kunne sætte sig fast, men vil blive skyllet ud.

3. Sekretet i livmoderhalsen gøres tykt og uigennemtrængeligt for sædceller. Denne effekt har dog ringe betydning for virkningen, idet pillen først tages efter samlejet.


Effektivitet 
Ved et ubeskyttet samleje på et tilfældigt tidspunkt i kvindens cyklus vil der være 8 % chance for graviditet. Hvis en kvinde tager NorLevo som foreskrevet vil hendes chance for fortsat at være gravid være reduceret til godt 1 %. 6 -7 ud af 8 liv er blevet standset - det omregner man til 85% sikkerhed.


Bivirkninger 
Fortrydelsespillen giver hormonelle gener: kvalme, opkast, blødningsforstyrrelser. Man kender ikke pillernes effekt på langt sigt. 


Salg 
Undersøgelser viser at kvinder ved god besked om pillen - selv helt unge kvinder, men man kender kun salgstal for den gamle fortrydelsespille, Tetragynon. 

Salget af Tetragynon er steg markant siden 1995. I Danmark er salget steget fra ca. 9.000 stk i 1995 til 30.000 stk i 1999.  På Færøerne gør befolkningsunderlaget at det er tal af en helt anden kategori, men alligevel med samme tendens: Salget er steget fra 5 stk i 1995 til 86 stk i 2000.  (ca. 800 stk i 2010 FPV red.)

Hvis man omregner til antal brugere pr. 1000 kvinder er tallene således:
  • Færøerne: 8 ud af 1000 kvinder bruger pillen.
  • Danmark: salget svinger meget: København 31 ud af 1000
  • Bornholm 8 ud af 1000.


Brugerprofil 
Langt de fleste brugere er kvinder under 25 år. 
Tal fra Landsapoteket fra år 2000 viser at en tredjedel af pillerne sælges til piger under 15 år. 
En dansk undersøgelse foretaget blandt kvinder der har fået recept på pillerne viser, at hver femte har brugt pillerne mere end en gang i løbet af tre år. 

Undtaget fra alle disse tal er dog kvinder/piger, der har fået den gamle fortrydelsespille udleveret som almindelige p-piller - på den gammeldags facon.( det er billigere) samt piger, der har fået pillerne på de særlige klinikker, der er i København. Ingen har noget overblik over forbruget denne vej.

NorLevo har færre bivirkninger, og man kan købe den direkte på apoteket uden at skulle gøre rede for sin situation over for en læge. Disse to ting taler for, at vi formodentlig vil se et øget salg i den kommende tid.


Manglende reaktion fra fagfolk 
Det er i grunden mærkeligt at f.eks. læger ikke har protesteret mere imod den nye håndkøbs-godkendelse, idet det fra en rent faglig synsvinkel er en væsentlig forringelse af den unge piges sikkerhed og sundhed, at hun uden recept kan købe stærke hormoner og kommer udenfor lægens rækkevide. Lægen spiller jo en væsentlig rolle, når det gælder vejledning om fremtidig prævention eller når der rejses mistanke om overgreb på og svigt af unge piger. Også det ubesvarede spørgsmål om pillens langtidseffekt burde få læger til at råbe vagt i gevær.

Den almindelige holdning udtrykte formanden for folketingets sundhedsudvalg Yvonne Herløv Andersen til Politiken(18. 12. 2000): Jeg tror at den danske befolkning er så velinformeret, at den sagtens kan forvalte pillen i håndkøb.

Denne tillid er slående - den har man ikke har når det f.eks. gælder almindelig penicillin - og det viser blot, at dette område er anderledes end alle andre. Fagfolk lukker øjnene i tavs accept. 


Kvindekamp med piller 
Fortrydelsespillens fortalere anser pillen for et fremskridt i et kvindesags-perspektiv. Forkvinden for foreningen Sex og Samfund, Hanne Risør, argumenterede i Politiken (18. 12. 2000) for den receptfri fortrydelsespille på denne måde: Det har den fordel, at hvis du har været til fest i weekenden og kun har brugt hovedet halvt, så kan du gå på apoteket med det samme og få pillen. Du skal ikke rende til nogen vagtlæge først. I sidste ende vil det betyde, at kvinderne er fuldt ansvarlige for deres liv. Fortrydelsespillen skulle altså give kvinder fuld kontrol over deres liv! Give dem mulighed for at være ansvarlige med tilbagevirkende kraft. Give dem frihed fra deres egen biologi!

Hvor ynkeligt, hvor trist! Hvorfor har kvinder så lidt respekt for deres evne til at undfange og bære et barn - dette livsvilkår, der netop er kvindens eget! Hvorfor opfatte det som et stort problem - en fejlkonstruktion, der behøver justeringer, kemisk og kirurgisk indgriben? Hvorfor fremstille sig selv som offer for denne frugtbarhed i stedet for at være stolt over den - og kæmpe for plads til den i samfundet?! Hvor er hunløven blevet af???

Med denne villighed til at tilpasse sin biologi til mandens vil der aldrig blive rimelige og ligeværdige kår for kvinder - kvinder, der får børn. På denne måde vil kvinder aldrig vinde den respekt, man så stærkt higer efter. For hvilken frihed giver fortrydelsespillen - har pigen altid et frit valg? - eller spiller muligheden for at kunne købe en fortrydelsespille ind, når hun skal overtales til kun at "bruge hovedet halvt”? 

Har kvinden altid et frit valg imellem barn og abort? Nej. For et barn er ikke en privatsag - det er ikke kun en sag mellem hende og barnet. Var det dét, ville der ikke være mange aborter. Nej, pigen skal være "fornuftig” tænke på sin uddannelse, på sit job, på de muligheder barnet vil få med denne mand som far osv. Men nu behøver hun altså først at være fornuftig bagefter. Fortrydelsespillen pålægger igen kvinden at tage det fulde ansvar for både mandens og kvindens frie, uforpligtende samliv. Hele regningen sendes til hende - pillerne eller aborten, hvis fosteret overlever første gang. Tankerne omkring det, der kunne have været. Dette har intet med frihed at gøre.

I 1999 blev der offentliggjort en interview-undersøgelse fra Uppsala, som led i svenskernes diskussion af, om man skulle tillade den receptfri fortrydelsespille (Scandinavian Journal of Sexology - Vol. 2, no. 4.) Undersøgelsen blev foretaget blandt studerende unge kvinder 19 - 20 år. Undersøgelsen viste, at de unge kvinder ikke var særligt begejstrede for, at pillen skulle komme i håndkøb. Dels var man bekymret for, at det skulle medføre et overforbrug, hvis fortrydelsespillen blev let at få fat i. Dels var man enige om, at mændene let kunne bruge den lette tilgang til fortrydelsespillerne til at presse kvinder til et ikke planlagt, ubeskyttet samleje, et pres som det kunne være svært at modstå. Sverige har indført pillen i håndkøb, undersøgelsen fik ingen vægt.

Man får den stærke mistanke, at det ikke er kvindernes frihed og sundhed, der er den egentlige motivation for myndighederne i markedsføringen af fortrydelsespillerne. I England ser vi allerede skræmmende eksempler på, at fortrydelsespillerne uddeles af skolesundhedsplejersker, uden forældrene får noget at vide. Den livsstil de unge kastes ud i, godt hjulpet på vej af aggressiv sexualundervisning, kommercielt TV og en kærlighedsløs hverdag, må for alt i verden ikke resultere i børn. I Danmark ser man en tendens til, at gravide teenagere vælger deres børn - og man kan ikke lide det. I denne sammenhæng lanceres fortrydelsespillen i håndkøb!


Nej til fortrydelsespillen 
For kvindens skyld og for livets skyld må vi sige NEJ til fortrydelsespillen. 

Livet starter ved befrugtningen. Enhver afbrydelse af dette liv er at sidestille med en abort. Der findes ikke noget andet tidspunkt eller nogen anden grænse. Det er et medicinsk faktum. I befrugtningsøjeblikket får det enkelte menneske det sæt gener, det bærer til sin død. Biologisk er det tidlige foster en klart selvstændig organisme. Allerede inden det sætter sig fast i livmoderen er det begyndt at producere det særlige hormon, der forhindrer den kommende menstruation (hcg). Fosteret er en gæst i sin mors organisme, det sørger for sig selv. Ingen læge er det mindste i tvivl om dette. Ifølge Genevedeklarationen, som blev vedtaget af verdenslægeforeningen, september 1948, lover lægen højtideligt at nære den højeste respekt for menneskets liv fra undfangelsen, selv under trusler. Hvor er denne respekt henne i dag? 

Det var ved den gradvise indførelse af fri abort, at man skiftede kurs. Det ufødte livs værdi blev gradbøjet efter alder og evne til at vække medfølelse. Læger kastede sig ud i den ene fantasifulde floskel efter den anden - fosteret er bare et punktum, det er kun en klat slim - for at retfærdiggøre det grundlæggende svigt. Siden da er det ene overgreb fulgt efter det andet. Forskning og salg af fosterceller, forskning på befrugtede æg, gentjek af befrugtede æg for arvelige sygdomme med alle de misbrug det kan føre med sig, kloning af et nyt individ med det formål at skabe reservedele til et sygt menneske osv. Og det hele sker med befolkningens velsignelse, for man er blevet overlistet af det bedrag, at det ikke er rigtig liv endnu. Nu har dette bedrag givet os en fortrydelsespille i håndkøb.

Der er ingen anden vej ud af dette end at starte forfra. Vi må genindføre respekten for livet - fra undfangelsen. Lad os begynde med at sige NEJ til fortrydelsespillen.


Læge og landssekretær Kerstin Hoffmann



Retten til Liv
Sekretariat: Stubbevej 9B, Østby, 4050 Skibby
Telf: 4752 4484 Fax: 4752 4494
E-mail: jegvilleve@rettentilliv.dk 
Hjemmeside: www.rettentilliv.dk  





Angribollin – vinur í neyðini ella hormonbumba? Røddin, Kringvarp 2013

http://kvf.fo/roddin/greinar/2013/08/21/angribollin-vinur-i-neydini-ella-hormonbumba



Morning-after-Pill  -  Emergency Contraception: Mechanism of Action

http://graphics8.nytimes.com/packages/pdf/health/contraception/ICEC_FIGO_MoA_Statement_March_2012.pdf

 

Abortion Qualms on Morning-After Pill May Be Unfounded (2012)

http://www.nytimes.com/2012/06/06/health/research/morning-after-pills-dont-block-implantation-science-suggests.html?pagewanted=all&_r=0